Kontorassistent – deltid

Serviceminded kontorassistent med flair for tal – deltid 20 timer

KIHejendomme er en familieejet virksomhed, der har udlejet huse, lejligheder og erhvervslejemål siden 1977. De er et velrenommeret ejendomsselskab, der står for kvalitet og god service. De lever efter mottoet “En god lejer er en tilfreds lejer” og derfor bestræber de sig på at yde en god service over for deres lejere. De administrerer i dag over 120 boliglejemål og ca. 10.000 kvm erhverv i Langeskov Erhvervspark.

Din rolle
Du bliver en del af et mindre team på 4 medarbejdere, der alle arbejder for at skabe tilfredse lejere. Du får med reference til den adminstrerende direktør ansvaret for en bred vifte af opgaver.

Du får til opgave at styre regnskabet, håndtere fakturaer, arbejde tæt sammen med KIHejendommes serviceudbyder på ejendomsadministration samt styring af økonomien i byggeprojekter.

Desuden kommer du til at fungere som direktørens højre hånd med at styre hans kalender, arkivere filer, korrekturlæse dokumenter og breve, klargøre og forberede til møder mv.

Endelig kommer du til at være en del af selve ejendomsadministrationen, hvor du håndterer lejerskift, opsigelser, annoncering af nye lejemål, ind- og udflytningsrapporter, klargøre flytteopgørelser mv.

Du skal således løse diverse rutineprægede økonomiopgaver og samtidig fungere som stærk ad hoc-blæksprutte og gribe mange af de bolde, dine kolleger kaster op i luften.

Din profil
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund samt erfaring. Du skal have flair for tal, være regnskabskyndig og stærk i Excel. Erfaring indenfor ejendomsadministration er en fordel, men ikke et krav.

Du skal have lyst til at yde en god service både internt såvel som eksternt til lejerne. Da der er tralvt, er det vigtigt, at du kan strukturere dine opgaver og udføre dem selvstændigt.

Stillingen er en deltidsstilling på 20 timer ugentligt. Det er en fordel såfremt du bor i fornuftig køreafstand til Langeskov.

Sådan søger du
Er du interesseret og kan du matche stillingens krav, bedes du indsende ansøgning og CV i Word eller PDF til larry.holm@cornerstonerekruttering.dk. Mærk venligst ansøgningen ”KIHejendomme – kontorassistent”. Du er velkommen til at kontakte Larry Holm på telefon +45 4055 1341, hvis du har spørgsmål.