Teamleder – logistik/spedition

Kunne du tænke dig at være med til at udvikle og drive en logistikafdeling i hastig vækst?

Brænder du for ledelse og optimering af en produktion med en omsætning på et tre-cifret million beløb?

Er du passioneret og resultatorienteret og kan du se dig selv i en travl virksomhed i rivende udvikling? Så er det præcis dig vi mangler som vores nye teamleder i Odense. 

Du vil have direkte reference til direktøren. 

 

Overordnet ansvar
Teamlederens ansvar spænder bredt. Du får det overordnede ansvar for afdelingens samlede produktionsområde, som består af et lager, transport og distribution til hele landet samt det sydlige Sverige. Ansvaret dækker både danske og udenlandske chauffører, lagermedarbejdere samt 6 disponenter. Du vil få ledelsesansvar for ca. 70 medarbejdere. Da vores kunde forventer en stor vækst i de kommende år, vil antallet af medarbejdere sandsynligvis stige de næste år.

 

Gnidningsløs produktion, kvalitetstjek og konstant optimering
Du skal overordnet sørge for, at driften fungerer gnidningsløst og logistikken optimeres kontinuerligt så driften afvikles med de tilpassede ressourcer. Sideløbende sikrer du højst mulige kvalitetsniveau, således at vi minimerer mulige fejl, herunder sikring af selskabets kvalitetskrav.

Virksomheden drifter 365 dage om året og dette gør, at der vil være weekendvagter samt vagter på helligdage. 

 

Ambitiøs selvstændig leder, der går forrest
Vi forventer at du kan arbejde selvstændigt, er handlekraftig og kan lide at have kontakt med mange mennesker. Som person er du dedikeret, ambitiøs og en empatisk leder. Du foretrækker at gå forrest og på den måde motivere dine medarbejdere.  

Vores kunde er en multikulturel virksomhed med forskellige nationaliteter, hvorfor gode engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt er et must.


Derudover forventer vi at du: 

Mindst har 3 års ledererfaring fra en lignende stilling i en travl logistikafdeling

Har operationel erfaring som disponent eller speditør

Har kendskab til Navision Naviplanner

Har en relevant uddannelse indenfor spedition, logistik eller lign.

Er robust og kan stå til mål for dine beslutninger

Er fleksibel på arbejdstider og brænder oprigtigt for at få produktionen til at fungere optimalt 

Gerne har erfaring fra spedition til detailhandlen eller FMCG-området

Sådan søger du

Tiltrædelse vil være snarest muligt. Samtaler afholdes løbende, så vi modtager gerne dit CV, så hurtigt som muligt. Send blot dit CV, ikke ansøgning, ved at uploade dit CV her på siden. 

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte
Larry Holm på telefon +45 4055 1341 eller mail

Del jobopslaget på

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn

Vi tilbyder spændende udfordringer.
Du bliver en del af en uhøjtidelig virksomhed med fokus på de menneskelige værdier. Du får en bred og stor berøringsflade både internt og eksternt. Det er en stor, men absolut udfordrende og spændende opgave for den helt rette person.


    Jeg giver hermed samtykke til behandling, registrering, opbevaring og videregivelse af mine personoplysninger til ovennævnte klient i forbindelse med stillingsbesættelsen til den aktuelle stilling.Læs mere her.

    Jeg giver hermed samtykke til at indgå i Cornerstone Rekrutterings kandidatbank. Læs mere om emnebank her.