Rekruttering
En rekruttering hos Cornerstone tager mellem 4-6 uger. Denne periode bruger vi på at identificere kandidater med det rette faglige fundament og herefter fokuserer vi på mennesket bag. Dette gør vi fordi medarbejdere typisk forlader deres ledere og ikke deres job. Ved at dykke ned i personligheden og motivationen sikrer vi, at kemien mellem organisation og kandidat er til stede.
En typisk proces hos Cornerstone har følgende elementer.
- Jobanalyse
- Udformning og godkendelse af rekrutteringsplan
- Search, annoncering eller begge dele igangsættes
- Første interview med fokus på faglige færdigheder
- CV præsentation med kunden hvor vi sammen beslutter hvem vi går videre med
- Andet interview med test og kompetencebaseret interview
- Rapportskrivning
- Præsentation af de bedst egnede kandidater
- Referencetagning på foretrukne kandidat
Afhængig af jeres behov kan processen justeres til at passe jer.
Bliv kontaktet af
Cornerstone Rekruttering
Indtast dine oplysninger så kontakter vi dig
Fokus på processen
Igennem høj faglighed og et konstant fokus på kvalitet, stræber vi altid efter at styrke vores rekrutteringsproces og minimere risikoen for fejlrekruttering.
Den grundige jobanalyse og fuldendte planlægning er kernen i enhver rekruttering, lige fra en komplet rekrutteringsproces, til de supplerende researchopgaver. Vi spørger ind til både nuværende og fremadrettede udfordringer ved en stilling, så vi på den måde kan sikre det perfekte og holdbare match mellem kandidat og organisation.
Effektiv rekruttering – Undgå dyre fejlansættelser
Det endegyldige mål med rekruttering er den kvalificerede og kompetente arbejdskraft, men denne kommer ikke billigt.
En rekrutteringsproces koster både tid og penge. Der er store udgifter forbundet med indsamling af ansøgninger, samtaler, vurderinger mm. Disse omkostninger kan hurtigt blive rigtig tunge ved fejlrekrutteringer, da de ofte resulterer i at processen skal startes helt forfra.
Derfor er det enormt vigtigt med en effektiv rekruttering, baseret på gennemsigtighed og troværdighed, for på den måde at minimere fejlansættelser, og sikre et gnidningsfrit ansættelsesforløb.
Rekrutteringsprocessen hos Cornerstone Rekruttering indeholder mange velovervejede trin, som tilsammen har til formål at formindske risikoen for fejlrekruttering. Hvert trin er grundigt tilrettelagt, lige fra udformning af rekrutteringsplanen til rapportskrivningen. Dette sikrer, at alle overvejelser er på plads når den rette kandidat skal findes.
Efter rekrutteringen følger vi altid op på vores kandidater, og vi garanterer at enhver kandidat kan få feedback på deres ansøgning eller samtale, uanset hvor langt de nåede i processen.
Rekruttering af ledere og specialister
Rekrutteringen af den gode leder eller specialist, kræver særligt en effektiv rekrutteringsproces. Som benævnt er rekruttering i forvejen en dyr proces, som kun bliver dyrere hvis den rigtige kandidat ikke findes i første omgang. Dette gælder særligt ved rekrutteringen af ledere og specialister da specialiseringsgraden, succeskriterierne og ansvaret ofte er højere i disse faggrupper.
Hos Cornerstone Rekruttering bruger vi vores ekspertise og mange års erfaring med leder- og specialistrekruttering i både danske og udenlandske virksomheder, til at sikre en grundig og effektiv rekrutteringsproces. På den måde sikrer vi, at din virksomhed finder den leder eller specialist som I netop står og mangler.
Bliv hjulpet godt på vej – lad os hjælpe med rekrutteringen
De rette kandidater venter på dig – det handler bare om at finde dem. Cornerstone Rekruttering vil gerne hjælpe dig med at skabe en effektiv og resultatorienteret rekruttering. Vi hjælper både med store opgaver og mindre researchopgaver, altid med fokus på de vigtige overvejelser og grundig analyse. Uanset størrelsen på din rekrutteringsopgave, står vi klar til at hjælpe dig på vej.
Den gode rekruttering er ikke betinget af placering. Vores services hos Cornerstone Rekruttering tilbydes landet over. Med base i Middelfart findes de fleste af vores kunder i Odense, Vejle og Esbjerg, og dernæst andre lokationer på Fyn og i Jylland.